torsdag den 11. oktober 2007

Sådan bygger man et redskabsskur

Bare så der ikke er nogen tvivl, så er der faktisk blevet bygget et redskabsskur!

Vi har fundet den her vedledning i at bygge et redskabskur på ByggeCity

Redskabsskuret måler 160 cm. i højden og 65 cm. i bredden og vi skal have bygget en revledør, 2 sider, en bagvæg, en bund og et tag.

Princippet i at bygge sider og bagvæg er det samme.
Reglarne skæres til i målene både de vandrette og de lodrette. Her har vi anvendt 45x95 mm høvlede reglar, der er boret for med et 6 mm. bor der hvor reglarne skal skrues sammen. Det er lettest at samle reglarne når de ligger vandret.

Den nederste regle er hævet 5 cm. , da gulvet i redskabsskuret så vil være hævet 5 cm op fra jorden. De to sider laves efter samme princip og bagvæggen skrues sammen med siderne, med 3 skruer i hver side.

Når rammen er samlet skal spærene laves, hvortil der anvendes lægter. Havde skuret været større havde det krævet større dimensioner for at lave spærene.
Længden på lægten skal være den samme som afstanden fra inderside beklædning til anden inderside af beklædning. To lægter er skåret i smig og skrues fast, som samtidig giver vores taghældning.

Det bageste spær monteres på bagvæggen fordi beklædningen skal gå hele vejen igennem. Til beklædning er der valgt en trykimprægneret z-profil. Skuret lægges ned, da det gør monteringen nemmere. Læg bræddebeklædningen løst ud på skuret for at sikre, at der bliver skåret det samme af sidste og første bræt i hver side af skuret.

Der forbores inden brædderne skrues fast. Skruerne er placeret 2,5 cm fra kanten for at undgå at man skruer ned i brættet underneden.

Der måles ud til hvor spæret skal skæres ud med en rundsav.

Døren bygges af samme beklædning som på siderne. Døren er bygget 2 cm. bredere end selve hullet, så vi får en platte på 1 cm hele vejen rundt. Inden døren fastgøres monteres det ene hjørnebræt, som er lidt længere, da det skal passe til at blive skåret sammen med spæret.

Læg herefter dørpladen på inden det sidste hjørnebræt fastgøres. Der er ca. 5 mm. luft hele vejen rundt om døren. Herefter monteres det forreste gavlspær på de to brædder vi har valgt at lade stikke op. Efterfølgende monteres den sidste bræddebeklædning på spæret, hvorefter spæret skæres rent med rundsaven.

Inden døren er helt færdig monteres stalddørsgreb og stalddørsbeslag. Stalddørsbeslaget monteres ved den øverste og den nederste regal. Stalddørsgrebet monteres i midten af døren.

Døren er lavet som en revledør, hvilket vil sige en 45X100 der er lagt på fladen, en revle der kører hele vejen ned. Husk at bunden på revlen skal være i hængselsiden.

Taget laves af trykimprægneret forskalling 19x100. Det øverste bræt er skåret i smig, så det passer med spærene 25:46:17. Monter det øverste og nederste bræt som er givet på forhånd, det nederste bræt stikker 2 cm. Udenfor til udhæng og sørg herefter for, at de øvrige tagbrædder bliver monteret med lige stort overlæg .

--

Så, sådan bygger man et redskabsskur

Ingen kommentarer: