torsdag den 11. oktober 2007

Lave en ny træterasse

Da vejret i foråret begyndte at lysne, begyndte min kone også at snakke om at den gamle flise-terasse der fulgte med huset da vi købte det ikke længere var så pæn at se på og om vi ikke skulle få lagt nogle nye fliser. Vi brugte så et par uger på at diskutere hvad slags fliser vi skulle have og på at indhente priser. Jeg må nok indrømme at jeg blev lidt overrasket over præcis hvor meget sådan nogle fliser koster.

Så efter at vi havde indset at vi ikke havde råd til at få en professionel til at lægge nye fliser for os (jeg kan ikke selv, da min ryg ikke vil holde til det) måtte vi begynde at se os om efter alternativer.
I den henseende er internettet jo et vidunderligt værktøj og det varede heller ikke længe før jeg havde fundet en masse inspiration og en fin dansk video om hvordan man lægger en flot træ-terasse oven på en eksisterende flise-terasse. Både projektet og økonomien i det så overkommeligt ud, så jeg kastede mig ud i det. Jeg vil i det efterfølgende prøve at forklare hvordan jeg gjorde.


Først lavede jeg en ramme af trykimprægnerede strøer, som blev samlet med 6X100mm skruer og have tværgående strøer for hver 60cm. Rammen var samme størrelse som den gamle flise-terasse. Da rammen var samlet og skruet sammen skulle den lægges helt plant og i vatter - det blev gjort vha. plastikkiler, hvor strøerne så blev skruet fast ned igennem plastkilen og ned i de originale fliser nedenunder. Hele rammen blev så skruet fast i fliserne med vinkelbeslag og skruer.
Så blev de første brædder lagt og savet til i den rigtige længde. Jeg valgte at have en afstand på 3mm imellem hvert brædt og så blev resten af brædderne lagt på. Jeg brugte en afstandsklods imellem brædderne for at sikre at jeg fik den samme afstand og et brædt på højkant i den ene ende af terassen for at sikre at brædderne stak lige lagt ud i den ende.
Så forborede jeg 2mm huller i alle brædderne - med 40mm mellemrum. Jeg spændte forresten en snor ud fra den ene side til den anden for at være sikker på at alle skruerne sad på en lige linie. Da jeg så havde fået skruet alle brædderne fast savede jeg det overskydende af bræddernes længde af, så alle brædderne stikker lige langt ud over rammen.

På den måde har vi fået en flot og simpel træ-terasse uden at bruge mange penge. Det tog mig ca. 2 dage at lave terassen.

Den måde jeg har gjort på er selvfølgelig meget lig den videovejledning jeg fandt - faktisk kan de produkter jeg har brugt også ses og købes hos ByggeCity som har lavet video vejledningen.

Ingen kommentarer: